Vores ansættelsesproces
Først skal du udfylde og sende din ansøgning online via vores jobportal. Du modtager hurtigt derefter en e-mail, der bekræfter modtagelsen af din ansøgning. Hvis vi beslutter at gå videre med din ansøgning, vil et medlem af vores HR-team ringe dig op og foretage et telefoninterview.
Hvis du derefter vurderes at passe til vores organisation, vil vi invitere dig til en samtale lokalt i forhold til den stilling du har søgt. For at understøtte vores evaluering af kandidater kan det for nogle stillinger være relevant med supplerende færdighedstest (online-test via vores leverandør) eller en mere dybdegående psykometrisk analyse.
Bekræftelse af modtagelse og den første kontakt
Så snart du har færdiggjort din ansøgning online vil du modtage en bekræftelse af modtagelsen via email. Hvis du har ansøgt om et opslået job, vil du blive kontaktet telefonisk, hvor vi vil stille dig uddybende spørgsmål om din profil, interesser og motivation. Dette er det første skridt i vores ansættelsesproces. Kun relevante kandidater vil modtage dette opkald. Andre ansøgere bliver orienteret via e-mail.
Samtale og onlinetest
En Bombardier-medarbejder vil orientere dig om de næste skridt i ansættelsesprocessen. Sædvanligvis vil relevante kandidater blive inviteret til en personlig samtale. For visse stillinger, og afhængig af om der er specielle krav til stillingen, kan du også blive bedt om at udfylde forskellige tests (online, på vores kontor eller hos en tredjepart) eller gennemgå en personlighedsvurdering i løbet af ansættelsesforløbet. Disse tests og vurderinger giver vores rekrutteringsmedabejdere mere viden om, hvordan du vil passe ind i virksomheden og gør udvælgelsesprocessen så objektiv som muligt.
Beslutningsprocessen
Ansættelsen af en ny medarbejder er en vigtig beslutning. Din bedste kontakt vedrørende din ansøgningsstatus er altid den medarbejder, der har ansvar for stillingen. Så snart en beslutning er taget, vil du modtage besked via telefon eller e-mail. Hvis du ikke har søgt en specifik stilling, opfordrer vi dig til at holde din profil ajour i vores system, så vi kan informere dig, når der opstår muligheder, der passer til din profil.


